Kildall Fotografi logoKontakt
Kildall Fotografi logo
Kontakt

Hvorfor er fotografer så dyre?

Hvorfor er fotografer så dyre?

Hvordan fotografer bruger deres tid?

Hvis du også har tænkt, at fotografer, godt nok tager mange penge for deres ydelser? Så er du ikke den eneste. Fotografering er ofte dyrt, men til gengæld er der nogle gode grunde til, at priserne er, som de er.

Enhver betalende fotograf oplever, at kunderne spørger om priserne. Men det som kunderne ikke altid ved er, at det også er dyrt at være fotograf. Selve jobbet involverer meget mere end bare at trykke på knappen og få nogle lækre skud i kassen. Der ligger meget arbejde bag det at skabe gode billeder, og fotografering er i den grad en branche, hvor du får, hvad du betaler for.

Fotografer bruger mere tid end du tror

Hvis en fotograf har en timepris på 1.000 kroner (eller måske endnu mere), så kan det lyde af meget. Mange mennesker betragter nemlig fotografering som en “nem” branche eller sågar et hobbyerhverv, men det er faktisk ret langt fra sandheden.

Når du booker en time med en fotograf, så betaler du den timepris, som fotografen angiver. Men det er faktisk ikke den eneste time, som fotografen bruger på arbejdet.

En ting er at tage billederne, men der er rejsetid, planlægning, opsætning, udvælgelse af billeder, efterbehandling, samt print eller upload. Samlet er der mange opgaver som skal løses og som kunder ikke altid er bevidst om. Som kunde er man typisk kun involveret i planlægningen samt den korte tidsperiode, hvor billederne tages. De andre faser bemærker man ikke – men det indgår i fotografens beregninger, når prisen skal sættes for arbejdet.

Når du betaler en fotograf 1.000 kroner for en fotosession på en time, så er det altså ikke en retfærdig repræsentation af fotografens indsats i tid. Ofte siger man, at professionelle fotografer benytter 3 gange så meget tid på for- og efterarbejde som på selve fotosessionen.

Alene når vi ser tingene fra den vinkel, er fotografernes priser ikke længere så urimelige endda.

Image

Udstyret er dyrt

En anden årsag til høje priser hos fotografer er udstyret eller vores værktøj om du vil? Det er ikke billigt at være fotograf, og udstyret betyder enormt meget i denne branche.

Kunden bemærker måske kun kameraet – men der indgår meget mere.

Et kamera er i sig selv rigtigt dyrt. I hvert fald hvis det skal være et professionelt kamera. Man kan sagtens få spejlreflekskameraer og kompaktkameraer til få tusinde kroner, men professionelle fotografer er typisk nødt til at investere mere, så kvaliteten af billeder kan være på det højeste plan. Mange fotografer opererer med kameraer, som er dyrere end 10.000 kroner. Desuden holder et kamera ikke for evigt – professionelle fotografer udskifter typisk deres kamera efter et par år, når der kommer forbedrede produkter på markedet og fordi kameraet ganske enkelt bliver slidt.

Objektivet - det som alle kalder en linse - må heller ikke glemmes – det er også noget, fotografer lægger stor vægt på og ikke uden grund. Et godt objektiv holder heldigvis i mange år, men kvalitet koster penge, så det er ofte en betragtelig langtidsinvestering udover kameraet.

Derudover er der de mange mindre ting: Hukommelseskort, rengøringssæt, flash, lamper, lysboks, paraplyer,  stativ, kamerataske, mv.

Det er ikke billigt at være fotograf. Præcis som i enhver anden branche kræver det en startinvestering, for udstyret har enorm indflydelse på kvaliteten i sidste ende.

Image

Billedredigering er krævende

Billedredigeringsprogrammer skal en professionel fotograf også have. Adobe Lightroom og Adobe Photoshop er de to mest almindelige af slagsen, og de er forholdsvis dyre. Nogle fotografer vælger at arbejde med alternative programmer. Uanset valg af program skal man have en computer, der er stærk nok til at arbejde med seriøs billedbehandling, og det koster også penge. Mange fotografer benytter sig desuden af adskillige eksterne harddiske og backup-løsninger i skyen.

Når en fotograf er færdig med at tage billeder af dig, din begivenheder eller dit produkt, så er billedredigering det næste skridt, inden du får billederne udleveret. Og billedredigering tager tid. Det er ikke ualmindeligt for en fotograf at bruge adskillige timer på denne opgave. Der er næsten altid elementer, der skal justeres på. Man siger ofte, at billedredigering er den afgørende forskel mellem amatørbilleder og professionelle billeder.

Fotobranchen er en lille branche

Nogle brancher er store, mens andre er små. Selvom mange personer og virksomheder har brug for fotografer, så er det dog et forholdsvis begrænset område, og faktisk er fotografering meget sæsonbaseret.

Som fotograf er man i høj grad afhængig af nye kunder. Medmindre man er fastansat hos en stor virksomhed, så er det et must at få nye kunder i butikken, og her kan der nemt være udsving. Mange privatpersoner booker fotografer til bryllupper og særlige events – og det sker bare oftest om sommeren. De fleste fotografer har udmærket med opgaver om foråret og om sommeren, men tingene kan gå lidt langsommere i de kolde måneder.

Selvom fotografer er involveret i en forholdsvis begrænset branche, er der stadig faste udgifter. Der skal stadig betales moms, skat og regninger. Udstyr skal holdes up-to-date, og det skal som udgangspunkt også forsikres. Nogle fotografer benytter et studie, og her kan der være lejeudgifter.

Når vi tænker på, hvor mange udgifter der kan være forbundet med at være fotograf, og når det samtidig er en branche med begrænsede muligheder i visse dele af året, er nemmere at forstå, hvorfor timeprisen ofte er høj.

Kvalitetsforskellen kan være stor

Tag også højde for kvaliteten!

Du kan sikkert hyre en amatørfotograf, som har et udmærket kamera, og som godt kender grundprincipperne bag fotografering.

Men du får bare så meget mere ud af at hyre en ekspert, der ved hvad han/hun laver, og som garanterer ordentlig planlægning og solid efterbehandling af billederne.

Skal du have taget billeder af dit bryllup? Det er en begivenhed du altid vil huske, så billederne betyder afsindigt meget.

Mangler du et portrætfoto eller et billede til din datingprofil? Så sats igen på kvaliteten – jo bedre billeder, jo bedre bliver dine chancer for at få succes, hvad enten det er med at finde arbejde eller med at finde en kæreste.

Har du en virksomhed som mangler produktfotos af de ting, I skal sælge? Her behøver vi nærmest ikke engang at komme med nogle argumenter. Kvaliteten er altafgørende, og hvis din virksomhed er ambitiøs, så betal for en god fotograf og oplev forskellen!

Hyr en professionel fotograf og spar besværet

Er det pengene værd at hyre en professionel fotograf? Helt klart – i hvert fald hvis du har brug for billeder af højeste kvalitet.

Dit alternativ er at tage billederne selv, men det kræver investering i udstyr samt øvelse, hvilket næsten altid ender med at være meget ressourcekrævende. Du kan være heldig med at finde en billig fotograf, hvilket måske betaler sig for nogle små opgaver, der ikke er super vigtige.

Men hvis du har en seriøs opgave, så find en professionel fotograf. Flotte billeder betaler sig altid i længden!

Image

Bryllupsfotografering koster mange penge

Der er mange der kigger efter en bryllupsfotograf, og når man leder på Google og finder forskellige priser, så bliver nogle vordende brudepar ofte chokeret over priserne. Som tidligere nævnt er priserne meget forskellige - også på bryllupsfotografering.

Men generelt er priserne høje på bryllupsfotografering, i forhold til en almindelig familie fotografering eller lign. Det er der naturligvis flere grunde til og nogle er helt åbenlyse.:

Tidforbrug:

En af grundene til at bryllupsfotografering er dyrt, er selvfølgelig at på sådan en dag, er man med i mange timer. Det kan ske at en fotograf er med i 12 timer og nogle lange længere.

Afstand:

Det er ikke altid bryllupper ligger i ens nærområde - men måske 100-150 km. væk og så skal der også bruges ekstra tid på transporten frem og tilbage.

Udstyr:

Når man har valgt at fotografere bryllupper, skal man også have noget ordentligt udstyr, og man skal ikke kun have et kamera. For eksempel ved en almindelig portrætfotografering, går det måske nok hvis kameraet går i stykker, så kan man prøve igen om et par dage. Men den går ikke ved et bryllup, der skal man altid have et back-up kamera med, hvis uheldet skulle være ude.

Nu er der nævnt tre åbenlyse grunde til at priserne løber i vejret, men der er også andre grunde til en bryllupsfotograf kan være dyr. Hvis Horsens Fotografen er ude som bryllupsfotograf i 12 timer, så er der også noget kørsel, det kunne fx. være 1 time hver vej. Når vi er kommet hjem igen, så skal billederne redigeres og der bliver brugt mange timer på at udvælge de gode billeder og få dem redigeret.

Fra en heldags fotografering er det ikke unormalt at der bliver brugt 10 timer efterfølgende, på at udvælge og redigere billederne.

Som du kan se er der en række områder som skal overvejes og tages i betragtning for at kunne give en fair pris. Herunder er de fleste af dem skrevet ned og enkelte fremhævet med forklaring.

Image

Indledende arbejde

For at kunne udføre opgaven bedst muligt kan det være nødvendigt med research. Her kan det være research for målgruppen, markedet og temaet. Dette sker bl.a. når opgaven skal målrettes et bestemt budskab, en målgruppe og når projektet skal fortælle en historie.

Nogle af de ting der skal gøres er:

  • telefonsamtaler, møder og løbende dialog
  • research og konceptudvikling
  • kørsel
  • planlægning og logistik

Bare på disse enkelte punkter kan der hurtigt blive brugt en halv til en hel dags arbejde. 

Produktion

Det egentlige arbejde med at producere et billeder er hvor de fleste timer bliver brugt. I "gamle dage" brugte fotografen tiden i mørkekammeret. I vores digitale tidsalder er mørkekammeret udskiftet med en kraftig computer som giver en overflod af kreative muligheder.

Selvom maskinerne og billedbehandlingsprogrammerne er meget sofistikerede, tager det stadig lang tid at redigere fotografi. Og hvis der skal produceres 50-100 gennem redigerede fotos, løber antallet af timer hurtigt op. 

Image

Hvorfor er det så dyrt?

Vil du betale millioner for en Picasso? Hvad med en Ferrari?

At ting koster noget betyder, at det helt elementær har kostet noget at lave. Den pris skal selvfølgelig tjenes hjem. Så er den ekstra pris, som tages for at tjene til levebrødet og så er der for at tjene til overskuet. Men når noget koster noget betyder det at det har en værdi. Hvis du får en ting gratis, mister den ting derved værdi. Når vi snakker værdi er der selvfølgelig to værdier i spil. Både en sentimental værdi og en fysisk værdi. Når du synes det er for dyrt, er det fordi du ikke følelsesmæssigt når et niveau hvor du synes prisen matcher. Det er lidt den samme princip, når vi udtaler os om milliondyre malerier af f.eks. Picasso.

Så derfor…

Når du synes noget er dyrt, har jeg det okay med det. Og så er det mere et spørgsmål hvordan du ser værdien af f.eks. et billede – det kunne f.eks. være om det bringer opmærksomhed til dig eller direkte omsætning.

Det kan være svært for et kommende brudepar at gennemskue, hvad man normalt betaler for en bryllupsfotograf, og hvad I får for jeres penge. Der er så store forskelle på priser, der varierer fra få tusinde kroner op til 50.000 kroner, hvis man kigger på fotograferne i de Nordiske lande. 

Vi kigger på, bryllupsfotografering for en hel dag, hvilket er det vi som fotografer arbejder mest med. Heldagsfotografering betyder, at fotografen følger jer som par hele dagen. Ofte er det en “pakke” med med 10 eller 12 timers fotografering. Prisniveauet for heldagsfotografering ved erfarne fotografer ligger mellem 20-30.000,- plus minus et par tusind kroner. Hvorfor koster det så det, spørger i? Det enkle svar er: indtægter – udgifter = overskud. Man har en pris, fordi fotografen har regnet på det samlet set, og nået frem til at det er denne indtægt man har brug for, for at have en gennemsnitlig årsløn, som alle andre mennesker også har det.

Her kommer en hurtig gennemgang af prisen:

30.000 kr. for heldagsbryllup i alt

– 6.000 kr (25%) går til moms

Derudover går ca. 7-9.000kr til skat og arbejdsmarkedsbidrag etc.

Det resterende beløb på ca. 15.000 kr. bruges blandt andet til at betale for jobforsikringer (sygdom/sundhed samt rejser/udstyr), indkøb og vedligeholdelse af det primære udstyr + backup-kamera, lamper og stativer, og andet udstyr, leje af kontor, pension, uddannelse/kurser, backupløsning til jeres billeder, billedbehandlingssoftware, feriepenge og løn. Hver fotograf har selvfølgelig deres egne beregninger i forhold til de enkelte løsninger, samt udgifter men det er let at se, at der ikke mange penge tilbage hver måned via dette regnestykke. Derfor lever vi heller ikke af bryllupsfotografering alene, da der typisk er tale om højsæson i sommerhalvåret.

Image

Hvor mange timer bruger en fotograf i gennemsnit ved et heldagsbryllup?

ca. 2-3t – I den indledende fase går der tid med at besvare e-mails, holde telefonmøde eller skypemøde, der skal laves fakturering og kontrakt mellem fotograf og brudepar. Samt diverse i forhold til koordinering med præsten, feststedet, toastmaster etc.

12t – På selve bryllupsdagen hvis vi tager udgangspunkt i 12 timers fotografering (heldagsfotografering).

ca. 15-25t – Efter brylluppet begynder den største del af arbejdet. Fotografen skal importere og lave backup af jeres billeder. Så skal billederne sorteres, de bedste sorteres fra til billedbehandling. Der skydes ofte langt over de over 2000 billeder fotografen lover i heldagspakken. Alle billeder taget på dagen gennemgår en grundoptimering af farver og i skarphed. De udvalgte billeder får endnu mere kærlighed med professionel bearbejdning i både Lightroom og Photoshop. Derefter skal alle billederne igen eksporteres i deres nye look og atter igennem en backup proces.

Alt i alt når vi op på ca. 35-40 timer ved et heldagsbryllup. Så regner man den reelle timeløn ud, så er den ikke prangende.

Kildall Fotografi logo

Du vil ikke fortryde det!

Kildall Fotografi

Smedegade 4

8752 Østbirk

Telefon: 29 46 36 56

MobilePay 83712

Arbejdernes Landsbank 5343 0247301

CVR: 29569592